Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Steen Hannestad

Professor, ph.d., dr.scient. fysik, 41 år

Steen Hannestad Fagområde
Teoretisk astrofysik

Institution
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade, 8000 Aarhus C

Kort beskrivelse af dit forskningsområde
Mit forskningsområde er, hvad der kaldes astropartikelfysik. Kort fortalt går det ud på, at man ved hjælp af observationer af universet kan få masser af information om, hvordan de fundamentale naturlove opfører sig. Det er interessant, fordi vi faktisk ved ret lidt om, hvordan naturlovene virker under meget ekstreme forhold. I laboratorieeksperimenter kan vi teste, hvordan fysikkens love virker, men kun op til en ret begrænset energi.

Grunden til, at astrofysik er interessant i denne sammenhæng, er, at universet i sin første fase var ekstremt varmt og energirigt. Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, kan man se spor af denne første og meget ekstreme fase af universets udvikling i vores nuværende univers eksempelvis i den såkaldte kosmiske mikrobølgestråling. Som et lidt mere konkret eksempel har astrofysiske observationer givet os en stor mængde informationer om de elementarpartikler, der kaldes neutrinoer – information det ville være helt umuligt at få ved hjælp af laboratorieeksperimenter. Neutrinoer er faktisk nogle af de hyppigst forekommende partikler i vores univers, og de har derfor stor betydning for, hvordan det udvikler sig.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver
Forskningsområdet har udviklet sig eksplosivt de sidste ca. 10 år, primært fordi vi har fået adgang til en række nye teknikker til observationer af universet på meget store afstande. Vi ved nu med ret stor sikkerhed, at kun omkring 5 % af, hvad der er i vores univers, består af, hvad vi kan kalde almindeligt stof. De resterende 95% er i form af, hvad der kaldes mørkt stof og mørk energi. Betegnelsen ”mørk” kommer af, at det ikke udsender eller absorberer lys. Det er med andre ord usynligt, men man kan alligevel måle tilstedeværelsen af det, fordi tyngdekraften påvirker det. Tyngdekraften fra det mørke stof er eksempelvis det, der får galakser til at se ud, som de gør.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad mørkt stof og mørk energi faktisk er (kun at det er der), og det er bestemt et af de helt store åbne spørgsmål i fysikken. Der er dog begrundet håb om, at vi i løbet af de kommende ti år vil kunne gøre lige så store fremskridt som i de forrige ti, og at vi derfor vil kunne komme nærmere en forklaring på, hvad 95 % af vores univers består af. En ny ting bliver, at vi kommer til at kunne måle fordelingen af galakser i universet ud til afstande på mange milliarder lysår. Det vil kunne fortælle os meget om, hvordan strukturer som galakser og galaksehobe er dannet og i sidste ende også give os masser af information om, hvordan det mørke stof og den mørke energi opfører sig – måske vil vi endda finde ud af, hvad det er.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?
Jeg kommer fra en familie, hvor de fleste er uddannet inden for humaniora og ikke naturvidenskab. Begge mine forældre er for eksempel arkæologer. Det lå derfor lidt i kortene, at jeg nok også ville vælge et humanistisk fag i sidste ende. I gymnasiet havde jeg dog en virkelig god fysiklærer, som fik vakt min interesse for fysik. Det var ret hurtigt klart for mig, at det, der virkelig interesserede mig var, hvad man kan kalde nogle af de store spørgsmål i fysikken: Hvorfor opfører universet sig som det gør? Hvad er de mest fundamentale naturlove? Samtidig havde jeg også en fremragende underviser, Jes Madsen, der senere endte med at være vejleder på mit ph.d. projekt. Han arbejder netop med nogle af de samme spørgsmål.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?
Hædersgaven kommer nok til at blive brugt på en rejse med familien sandsynligvis til Indien. Jeg har i mange år haft samarbejde med forskere i Indien og har været der mange gange. Familien har hørt så meget om det, at de gerne vil se det selv. Rådighedsbeløbet vil jeg formentlig bruge på at igangsætte forskning relateret til et nyt stort europæisk satellitprojekt, EUCLID, som vi er deltagere i. Satellitten bliver først opsendt i 2019, men en meget stort del af arbejdet i den type projekter skal faktisk laves før satellitten overhovedet opsendes.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Jeg er selvsagt meget stolt og glad. Det er dejligt at få en anerkendelse af denne slags ikke mindst, fordi vi i det akademiske miljø ikke altid er så gode til at anerkende hinandens indsats. Jeg er selvfølgelig også glad på min forskningsgruppes og udenlandske samarbejdspartneres vegne. Mange af vores resultater ville ikke have været mulige at nå uden dem.

Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er gift og har to børn, Astrid på 10 og Jakob på 5. Når der er tid træner jeg atletik i Aarhus 1900.

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune
Fødested: Aarhus. Gymnasium: Risskov gymnasium. Nu værende bopælskommune: Aarhus

Argumentation for tildeling af pris
Steen Hannestad er blandt verdens absolut førende forskere inden for kosmologi. Han var blandt de første til at påpege, at man ved hjælp af målinger af universet på meget store skalaer kan undersøge problemer i partikelfysik, som er svære eller umulige at teste i laboratorieeksperimenter. I løbet af de sidste ti år har området udviklet sig til et af de mest aktive inden for astrofysik, kosmologi og partikelfysik, og i samme periode har Steen Hannestad været blandt verdens mest citerede forskere inden for teoretisk astrofysik og kosmologi.

Steen Hannestads forskning har primært været koncentreret om den type elementarpartikel, der kaldes neutrinoen, og som udgør en stor del af partiklerne i vores univers. Steen Hannestads forskning har i de seneste år fokuseret på udvikling af teoretiske beregningsmetoder, der er nødvendige for at bestemme neutrinoens egenskaber ud fra kosmologiske målinger, og som vil komme til at spille en helt central rolle i EUCLID-satellitprojektet.

Steen Hannestad har markeret sig stærkt internationalt med 108 artikler, hvoraf hele 29 er publiceret med Steen Hannestad som eneforfatter og med mere en 4.800 citationer. Steen Hannestad har i perioden 2006–2011 været leder af den danske forskerskole i astrofysik (DARS) og blev i 2008 tilbudt professorstillinger ved Karlsruhe Universitet og Potsdam Universitet. Endelig er Steen Hannestad modtager af Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforsker pris 2007, samt modtager af Friedrich Wilhelm Bessel Forskningspris fra Alexandre Humboldt Fonden 2005.

Kontaktoplysninger
Telefon: 23382414. Mobil: 23382414. E-mail: