Petar Popovski

Macedonia, Ohrid. I have graduated with Dipl-Ing. in Electrical Engineering and M. Sc. in Telecommunications at University “Sts. Cyril and Methodieus.” I am living in Aalborg. 

Fagområde

Trådløs kommunikation og netværk i bred forstand, informations- og kommunikationsteknologi og -teori

Forskningsprojekt

Hvordan man benytter den ellers uønskede interferens til at lave bedre trådløse netværk?

Kort beskrivelse af projektet

Trådløst netværk er i stærk vækst og findes i mange forskellige former - mobiltelefon, Wi-Fi, WiMAX, Bluetooth osv. Det helt centrale problem inden for al trådløs kommunikation er interferens, dvs. uønskede signaler, der forstyrrer modtagelsen af de ønskede signaler. Inden for kommunikationssystemer forsøger man i dag at undgå interferens ved at tilpasse og organisere de trådløse sendere. For eksempel er den almindelige praksis ved fordeling af spektrum at forsøge at undgå interferens ved at tildele forskellige frekvenser til systemerne, for eksempel GSM og Wi-Fi. At forsøge at undgå interferens kan dog betyde, at senderne samtidig blokeres. Udgangspunktet for dette projekt er, at hvis der forekommer interferens, og modtageren på en eller anden måde har information om det uønskede signal, så kan vi helt eller delvist fjerne det uønskede signal og afkode det ønskede signal. I denne sammenhæng betyder ”på den ene eller anden måde”, at vi er nødt til at designe protokoller, der på forhånd kan levere information om de uønskede signaler. Ved at tillade – i stedet for at undgå – simultane transmissioner og interferens kan spektrummet rumme flere brugere og mere data.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Projektet beskæftiger sig med helt forskellige paradigmer for udarbejdelse af trådløse netværk og kommunikationsprotokoller, og indeholder således mange fundamentale og praktiske videnskabelige udfordringer. På den fundamentale, teoretiske side må man søge at forstå, hvordan mekanismerne for at kontrollere og benytte de uønskede signaler fungerer, så de kan anvendes som en fordel for de trådløse netværk.  Man må ligeledes forsøge at kvantificere, hvor meget resultaterne kan forventes forbedret ved dette. På den praktiske side må man klarlægge, hvor sandsynligt det er, at man kan implementere disse mekanismer i konkret apparatur, samt hvor meget der kan genbruges fra de eksisterende trådløse netværk. Informationsteori har allerede i en længere periode beskæftiget sig med en alternativ håndtering af interferens, men udbredelsen og anvendelsen af denne løsning i de almindelige kommunikations-protokoller, der omgiver os til daglig, er stadig en stor udfordring.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Projektet vil give indsigt i de fundamentale grænser for trådløse kommunikationsprotokoller. Jeg forventer, at projektet vil frembringe innovative teknikker, der vil være baseret på en så ny forståelse af interferens, at det vil ændre den måde, hvorpå vi designer trådløse systemer i fremtiden. Derudover vil det at forstå, hvordan interferens fungerer, og hvordan vi kan udarbejde protokoller til at arbejde effektivt med fænomenet, i høj grad kunne have effekt på den måde, hvorpå radiosystemet er reguleret. Den nuværende regulering forsøger at begrænse styrken af de uønskede signaler, og på en eller anden måde fungerer denne styrke som ”valuta” i reguleringen af spektrum – hvert system forsøger at få mere af det i forhold til de ønskede signaler og mindre af det i forhold til de uønskede signaler. Men den rigtige ”valuta” i radiospektret burde være interferens og i stedet for at handle med styrke, kan de trådløse systemer handle med information om interferens. Dette er en mere generel tilgang, hvilket kan have store teknologiske og økonomiske konsekvenser.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

I løbet af de seneste to-tre år er forskellige grupper begyndt at arbejde med nye måder til behandling af interferens ved information om de uønskede signaler. De fleste måder er stadig konceptuelle og teoretiske, og der er stadig mange ubekendte faktorer. Det ser man ved, at det at undgå interferens udelukkende er en særlig måde at kontrollere interferens på. Hvis vi i stedet tillader en vis mængde interferens og anvender den på forhånd indsamlede information om interferensen, så vil antallet af muligheder for at kontrollere interferensen eksplodere. På den anden side har der gennem de seneste ti år været en stærk revisionistisk holdning til spektrumhåndtering og spektrum-økonomi, men det er nu anerkendt, at en ny spektrumhåndtering kun vil kunne ske gennem videnskabelige gennembrud inden for forståelsen og håndteringen af interferens. Dette projekt vil bidrage til denne udvikling og komme med forslag til teknikker, der kan anvendes i den fremtidige håndtering af radiospektret.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Først og fremmest åbner det en mulighed for at etablere en forskningsgruppe, der vil være dedikeret til ovenstående problem ved at ansætte ph.d.-studerende og studentermedhjælpere. For det andet får jeg nu mulighed for at invitere fremragende forskere, som jeg allerede samarbejder med, på kortere ophold. Og for det tredje vil det selvfølgelig give mig mulighed for selv at rejse ud for at udvide forskningssamarbejdet og udbrede resultaterne.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg har sammen med mine kolleger arbejdet med adskillige isolerede problemer, hvor det viste sig at være nyttigt ikke at undgå interferens, men i stedet kontrollere den ved for eksempel at indstille kommunikationsprotokollerne på en måde, så hvert enkelt uønsket signal er kendt, før det er modtaget. Gennem opdagelsen af det generelle princip bag dette, såvel som gennem de aktuelle tendenser inden for trådløst netværk og anvendelse af spektre, har jeg udviklet nærværende projektforslag. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift og har en søn. Min hustru arbejder også på Aalborg Universitet som adjunkt. Forskningen er som regel jaloux på fritiden – det meste af min fritid tilbringer jeg sammen med min familie, men jeg spiller også jazzmusik – dog ikke nok.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Ohrid, Makedonien, student fra St. Clement of Ohrid (Sv. Kliment Ohridski), Makedonien og bopæl i Aalborg Kommune.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Petar Popovski modtog sin ph.d. i trådløs kommunikation fra Aalborg Universitet i 2004. Han er ansat som adjunkt på Institut for Elektroniske Systemer og er tilknyttet virksomheden Oticon A/S. Han fokuserer i sin forskning på blandt andet trådløs kommunikation, trådløse netværksprotokoller, kognitiv radio og informationsteori. Fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion har Petar Popovski i foråret 2008 modtaget støtte til et forskningsprojekt, der sigter mod at benytte såkaldt prior information til at fjerne eller reducere effekten af interferens mellem signaler fra trådløse sendere. Projektet omfatter stærke internationale industripartnere. Rådet finder Petar Popovski særdeles velkvalificeret og produktiv og har bidt mærke i Petar Popovskis omfattende ledelses- og undervisningserfaring.

Yderligere oplysninger om projektet

Petar Popovski. Telefon: 9940 9897 (arbejde); 21947873 (mobil); e-mail:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Teknik og Produktion, professor Marcel A.J. Somers. Telefon: 4525 2250, e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Taming the Interference in Wireless Networks through Utilization of A Priori Information

Bevilling fra Forskningsrådet for Teknik og Produktion

2.934.881 kr. 

Ansættelsessted

Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer 

Forskningsprojektet udføres på

Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer