Jesper Gulddal

Jeg er født i Glostrup, gik i gymnasiet i Horsens og boede i København, indtil jeg i 2005 flyttede til Cambridge, England.

Fagområde

Litteraturvidenskab

Forskningsprojekt

Pas og grænser i det 20. århundredes litteratur.

Kort beskrivelse af projektet

Projektets overordnede tema er statslig bevægelseskontrol i det 20. århundredes litteratur. Op gennem dette århundrede kan vi se en stadig konflikt mellem de folkevandringslignende migrationsstrømme og nationalstaternes bestræbelse på at kontrollere disse strømme, ikke mindst ved hjælp af grænsebevogtning, samt pas-, visum- og immigrationslovgivning. Fra et statsligt perspektiv er denne bevægelseskontrol medvirkende til at beskytte nationalstaten og de rettigheder, som kun tilkommer statsborgerne. Fra migrantens perspektiv er bevægelseskontrollen imidlertid en alvorlig, potentielt livstruende forhindring, som blokerer adgangen til frihed, lykke, sikkerhed og undertiden overlevelse.

Projektet undersøger dette konfliktfelt, som det kommer til udtryk i periodens litteratur. Metoden er motivanalytisk, og analyserne fokuserer på bevægelseskontrollens tre grundlæggende teknikker: pasvæsenet, grænsen og grænseovergangen. Målet er at komme til klarhed over de måder, hvorpå litteraturen via motivisk iscenesættelse af disse teknikker på én gang udforsker og udfordrer en historisk virkelighed, hvor konflikten mellem statens bevægelseskontrol og individets bevægelsesbehov er et centralt omdrejningspunkt. Projektet tilbyder dermed en ny, konkret funderet tilgang til et af det 20. århundredes væsentligste og fortsat højaktuelle temaer: international migration og mobilitet under den moderne stats vilkår.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Overordnet set er det målet at udarbejde en slags bevægelseskontrollens litteraturhistorie i det 20. århundrede. Den væsentligste metodiske udfordring i den forbindelse er at nå frem til en fyldestgørende beskrivelse af relationen mellem historisk kontekst og litterær form. Projektet vil her fokusere på motivet eller det litterære topos som et interface, der på den ene side henviser til den historiske virkelighed, og på den anden side giver anledning til en specifik litterær belysning og bearbejdelse af denne virkelighed.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Forskningsresultaterne vil i første omgang blive publiceret i form af konferencepapers og artikler, men det langsigtede mål er en engelsksproget bogudgivelse. Desuden håber jeg kunne arrangere en international konference i løbet af projektperioden, som specifikt vil tage udgangspunkt i projektets metodiske dimension, altså motivanalysen/topologien som litteraturvidenskabelig arbejdsform.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Der er stor kulturvidenskabelig interesse i spørgsmålene om mobilitet og migration i disse år, ikke mindst fordi disse spørgsmål er højaktuelle og af stor samfundsmæssig relevans. Projektet er nært forbundet med den nyere forskning på området, men forventes samtidig at kunne levere et unikt bidrag i kraft af den konkrete, motivorienterede tilgang. Samtidig er der inden for litteraturvidenskaben betydelig interesse for nye, historiske tilgange til litteratur. På grundlag af en stadig dialog med alternative retninger vil projektet her pege på motivanalysen/topologien som en oplagt og frugtbar mulighed for litteraturhistoriografien.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Spørgsmålet om bevægelseskontrol er på mange måder ”oppe i tiden”. Vi har siden 1989, og særligt efter 2001, set en meget omfattende reorganisering af grænserne og bevægelseskontrollen: hvor bevægelsesrestriktionerne ofte er blevet svækket ”indadtil”, typisk mellem europæiske og vestlige lande, så har man udbygget kontrolprocedurerne ”udadtil”, blandt andet for at bekæmpe terror og for at regulere indvandring. Samtidig er mobilitet en af litteraturens traditionelle hovedkategorier, og det er derfor oplagt at undersøge, hvad der sker med litteraturen, når bevægeligheden pludselig underkastes omfattende restriktioner. Litteraturen synes at tilbyde et unikt perspektiv på den konflikt mellem bevægelsesbehovet og bevægelseskontrollen, som er af central betydning i det 20. århundrede.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Frem for alt giver pengene mig mulighed for at vedligeholde og udbygge forskningsnetværk i frem for alt England og USA. Endvidere forventer jeg at deltage i en række konferencer og har også planer om selv at arrangere en international konference i København med relation til mit projekt. Pengene fra prisen vil her være meget nyttige.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift og bor i England sammen med min australske hustru, som er arkitekt og ligesom jeg selv forsker ved University of Cambridge. I min fritid løber jeg en del og ror for mit college i Cambridge. Desuden er jeg meget interesseret i litteratur og musik.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Glostrup, student fra gymnasiet i Horsens og bopæl i København indtil jeg i 2005 flyttede til Cambridge, England.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Efter at være blevet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2000 med studieophold ved Freie Universität, Berlin, begyndte Jesper Gulddal sit ph.d.-studium med et originalt og nybrydende projekt om passets rolle i europæisk litteratur og kultur mellem 1725 og 1875. Dele af projektet blevet gennemført ved Stanford University, Californien. Da resultaterne udkom som en omfattende monografi Litterære Pasregimer i 2008, havde Jesper Gulddal allerede en bog bag sig om tysk romantik, oversættelser, en række redigerede bøger og danske og internationale artikler. Oven på ph.d.-afhandlingen modtog Jesper Gulddal et af de eftertragtede korte Clare Hall-stipendier fra Carlsberg Fonden, hvilket blev efterfulgt af et af fondens 3-årige stipendier, der netop er afsluttet ved Clare Hall, Cambridge University, med et manuskript om antiamerikanisme i europæisk litteratur, der snart vil ligge klart til udgivelse på engelsk. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har tildelt Jesper Gulddal et postdoc-stipendium til en fortsættelse af hans banebrydende læsning af litteraturen gennem pasmotivets udformning af opfattelsen af grænser, grænseoverskridelser og identitet i den nyeste litteratur og dens globaliserede kulturbetingelser.

Yderligere oplysninger om projektet

Jesper Gulddal. Telefon: 0044 7962 822339; e-mail: eller

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, professor Kirsten Drotner. Telefon 3544 6315; e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Bevægelseskontrollens motiver. Pas, grænser og grænseoverskridelse i det 20. århundredes litteratur

Bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

1.510.000 kr.

Ansættelsessted

Cambridge University, Clare Hall, Storbritannien

Forskningsprojektet udføres på

Københavns Universitet, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Afdeling for Litteraturvidenskab