Helene Maria Kyed

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Silkeborg, Viborg Amtsgymnasium, København

Fagområde

Social antropologi og internationale udviklingsstudier

Forskningsprojekt

De politiske betydninger af borgerinddragelse i politiets arbejde i Mozambique og Ghana.

Kort beskrivelse af projektet

Projektet undersøger de politiske konsekvenser af, at stater bevidst inddrager almindelige borgere i politiets arbejde. Det teoretiske formål er at bidrage til viden om samspillet mellem sikkerhed og politisk udvikling i de nye demokratier i Syd. Studiet vil foregå i Ghana og Mozambique. Borgerinddragelse i politiarbejde, ’Community Policing’, har været populært i Vesten siden 1980’erne, og bygger på en liberal-demokratisk idé om aktive borgere og om et politi, som er lydhørt over for borgernes behov. Formålet er at skabe tillid mellem politi og borgere i et fælles forsøg på at mindske kriminaliteten og øge den sociale sammenhængskraft i belastede områder. Udvalgte borgere inddrages i patruljer, indsamling af information, konfliktløsning, identificering af kriminelle osv. ’Community Policing’ er i dag et globalt fænomen, i vid udstrækning støttet af vestlige midler. I Afrika ses det som et bidrag til demokratisering og som led i statsopbygning i udkantsområder, hvor politiet er underbemandet, primært har forsvaret den politiske elite, og med brug af vold bidraget til at udstøde de fattige, minoritetsgrupperne og den politiske opposition. Spørgsmålet er, hvorvidt borgerinddragelse vil æn­dre på disse politiske forhold, og hvad forskellige magtforhold og politihistorier betyder for udfaldet. Projektet vil undersøge dette spørgsmål komparativt gennem kvalitative studier af følgende: hvem inddrages i politiarbejde og -beslutninger, hvem kontrollerer politi-aktørerne, og hvilke typer grupper og individer er genstand for beskyttelse eller udstødning i den orden, politiet håndhæver?

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Forskning inden for sikkerhed i udviklingslande er mestendels karakteriseret ved meget generelle analyser af den nationale lovgivning og de centrale statslige institutioner. Kort sagt mangler der en mere dybdegående forståelse af politiets daglige arbejde, af hvad der får politibetjente til at handle som de gør, og af de politiske magtrelationer, historiske forhold og kulturelle forståelser af sikkerhed, orden og retfærdighed, der præger politi-borger-relationer i afrikanske kontekster. At der kun findes få empiriske studier af politiarbejde, skyldes det faktum, at det er yderst politisk sensitivt, ikke mindst i afrikanske lande. Den største forskningsmæssige udfordring bliver at få adgang til at studere politiarbejdet indefra, dvs. følge politiets daglige arbejde på tæt hold og opnå en forståelse af de politiske magtrelationer, som politiet indgår i. Dette kræver metodisk tæft, hvor opbygning af tillid er vigtig. Jeg vil i den forbindelse trække på min erfaring fra tidligere studier af politiets samarbejde med traditionelle ledere i Mozambique.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Det langsigtede perspektiv er at øge den teoretiske og empiriske viden om relationen mellem sikkerhed og politisk udvikling, herunder specielt hvad politipraksis betyder for borgerskab og demokratisering i udviklingslande.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Der findes en hel del kriminologisk og sociologisk forskning om ’community policing’ i Vesten, specielt England og USA, men med undtagelse af Sydafrika findes der stort set ingen dybdegående undersøgelser af feltet i Afrika. De fleste undersøgelser er karakteriseret ved kvantitative data om den effekt, forskellige former for politiarbejde har på kriminalitet. Få har set på de sociale og politiske konsekvenser. Dette er stærkt forbundet med, at politi og sikkerhed mestendels anskues som neutrale funktioner eller apolitisk håndhævelse af lov og orden. Denne antagelse er specielt problematisk i afrikanske lande, hvor politik og politi er stærkt forbundet. Projektet vil bidrage med en politisk analyse af politiarbejde, som bygger på to teoretiske grundantagelser, der er inspireret af politisk antropologi og retssociologi: politiarbejde har at gøre med ordenshåndhævelse og er derfor en integreret del af det politiske, forstået som den proces hvorigennem en bestemt samfundsorden (normer, magthierarkier og medlemskab) defineres og etableres; politiet er mere eller mindre direkte politiseret dvs. styret af forskellige aktørers politiske interesser, og bruges som et led i fordeling af ressourcer, status og magt.

        Ved at fokusere på borgerinddragelse bidrager projektet også til det stigende fokus, der i dag er på ikke-statslige aktørers rolle i retshåndhævelse og konfliktløsning, ikke kun blandt forskere, men også hos FN-organisationerne og de vestlige bistandsorganisationer.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Min interesse for relationen mellem sikkerhed og politisk udvikling i Afrika opstod for alvor i forbindelse med mit ph.d.-projekt. Projektet undersøgte, hvad statens anerkendelse af traditionelle lederes rolle i retshåndhævelse, politiarbejde og konfliktløsning betyder for myndighed og borgerskab i de tidligere borgerkrigshærgede områder i Mozambique. Her blev det klart, at politiets måde at håndhæve lov og orden på spiller en afgørende rolle i fordelingen af politisk magt, men også at statens myn­dighed konsekvent bliver udfordret af en række alternative, ikke-statslige aktører og lokale opfattelser of lov, orden og retfærdighed.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Det vigtigste er den anerkendelse, prisen giver i national og international sammenhæng. Midlerne giver mulighed for i højere grad at indgå i inter­nationale netværk og skabe opmærksomhed om projektet blandt førende internationale forskere på feltet, for eksempel ved at deltage i internationale konferencer. Midlerne vil endvidere bidrage til afholdelse af seminarer i henholdsvis Mozambique og Ghana, hvor der er mangel på ressourcer til at styrke de akademiske diskussioner på området. Endelig kan nogle af midlerne tænkes at blive brugt til forskningsudstyr og relevant faglitteratur.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset på landet i Midtjylland. I midten af 1980’erne boede jeg i Zambia, da mine forældre arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke. Siden afslutningen på folkeskolen har jeg rejst og boet en del i udlandet. Ud over forskningsophold i det sydlige Afrika har jeg boet i USA, Spanien og Sverige. Mine forældre, Ebba og Ole Kyed, er begge skoleinspektører. Jeg har to søskende, cand.scient. i idræt Mads Mathias Kyed på 31 og stud.cand.soc. Anne Sofie Kyed på 27. 

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Silkeborg, student fra Viborg Amtsgymnasium og bopæl i Københavns Kommune

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Helene Maria Kyed er 34 år og ph.d. i internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet i 2008 med afhandlingen ’State Recognition of Traditional Authority. Authority, Citizenship and State Formation in Rural Post-War Mozambique’. Ph.d.-projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, hvor Helene Maria Kyed nu er ansat. Her skal hun gennemføre et postdoc-projekt, der indebærer en kvalitativ komparativ undersøgelse af samspillet mellem politiarbejde, politiske processer og medborgerskab i Mozambique og Ghana. Studier i to landområder, hvor politiets legitimitet og kapacitet traditionelt er svag, skal belyse hvordan politiske magtforhold og politiets lokale historie indvirker på politiarbejdets kvalitet. Projektet er originalt idet, der fokuseres på borgernes inddragelse i politiarbejde. Politiarbejde ses således, som værende i tæt samspil med politiske processer, og projektet kan dermed bidrage med ny viden om, hvordan en decentralisering af sikkerhedsfunktioner, såsom politiarbejde, har indflydelse på betingelserne for medborgerskab. Projektets resultater vil dermed på et mere overordnet niveau være et originalt bidrag til viden omkring statsdannelse, decentralisering og demokratisering i Afrika.

        Helene Maria Kyed har publiceret betydeligt internationalt både i bøger og internationalt anerkendte tidsskrifter. Hun har endvidere lang erfaring med udførelse af feltarbejde og indgår i etableret samarbejde med blandt andet University of Oxford, England. Endelig har hun udført studier for forskellige internationale organisationer inden for områderne statsopbygning, demokratisering og konflikter. Samlet set gør dette Helene Maria Kyed i stand til at komme med et originalt bidrag til den eksisterende forskning.

Yderligere oplysninger om projektet

Helene Maria Kyed. Telefon: 3296 2070, 4096 3309 (mobil); e-mail:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, professor Christian Lund. Telefon: 4674 2526, e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Decentralisation of Security Provisions and Citizenship. Community Policing in Mozambique and Ghana.

Bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv

2.140.000 kr.

Ansættelsessted

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Forskningsprojektet udføres på

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og feltarbejde i Mozambique og Ghana.