Camilla Snowman Andresen

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Espergærde, Espergærde Gymnasium og Helsingør kommune

Fagområde

Geologi, palæoklimatologi

Forskningsprojekt

Havbundens hemmelige fortælling om klimaet på Grønland for tusinder af år siden.

Kort beskrivelse af projektet

Mit projekt har til formål at se på klimavariationer gennem de seneste 5000 år på Grønland. Grønland er valgt som forskningsområde med henblik på at undersøge det komplekse samspil imellem atmosfære, havstrømme og Indlandsisen. Ved at rekonstruere fortidens skiftende varme og kolde perioder (af århundreders varighed) kan man danne sig et indtryk af, hvor stabil Indlandsisen har været, samt hvilke klimatiske faktorer den er påvirket af og selv påvirker. Dette er af stor betydning, dels på grund af Indlandsisens evne til at producere store mængder smeltevand, som potentielt kan påvirke ferskvandsbalancen i havet omkring sig (og i yderste konsekvens muligvis Golfstrømmen og dermed Nordvesteuropas klima). Og dels på grund af at Indlandsisen er én af de væsentligste bidragydere til et fremtidigt stigende havniveau. Ved ydermere at sammenligne data fra Østgrønland med data fra Vestgrønland kan koblingen i atmosfæriske og oceanografiske forhold over store afstande belyses – blandt andet hvorvidt der forekommer såkaldte vippesystemer, hvor opvarmning i én region er samtidig med nedkøling i en anden region.

Selve rekonstruktionen foregår ved at datere og analysere sø-, fjord- og marine sedimenter i udvalgte regioner for deres indhold af mineralske og biologiske partikler. Jeg arbejder på materiale fra flere forskellige igangværende projekter i både Øst- og Vestgrønland, og for tiden arbejder jeg med marine sedimenter fra den del af Diskobugten, hvor Jakobshavn Isbræen sender massevis af isbjerge ud på deres sidste rejse (Vaigat-bugten). Ny forskning tyder på at nutidens heftige tilbagetrækning af Jakobshavn Isbræen er relateret til varme havstrømme i området, så det er interessant at finde ud af, om det er et mere generelt mønster.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

At forstå, hvordan klimaet har varieret ud fra de spor, de klimatiske begivenheder har sat i de sedimentære aflejringer. Udfordringen her er blandt andet at kunne adskille lokale begivenheder af ikke-klimatisk karakter (men som også sætter spor) fra mere overordnede signaler af klimatisk oprindelse. Dette indebærer at vurdere, dels hvorfra jeg skal opbore sedimenter, dels hvilke metoder, jeg skal bruge til at analysere sedimentkernerne for at kunne lave en rekonstruktion af klimaet. Metodemæssigt ligger der en udfordring i at bruge velkendte metoder med en vis portion skepsis, samt at have øjne og ører åbne for nye interessante metoder.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Palæoklimatiske dataserier (sedimenter, iskerner, træringe mm.) har stor betydning for forudsigelsen af fremtidige klimaændringer, som foregår blandt andet ved hjælp af komplekse og tidskrævende computersimuleringer. Udfaldet af de forskellige simuleringer er fuldstændigt afhængigt af vægtningen af de klimatiske parametre, der indgår i modellen. Viden omkring vægtningen af parametre øges markant, når man opnår en bredere forståelse for klimasystemet over længere tidsintervaller via palæoklimatiske studier. Især viden om den grønlandske Indlandsis samspil med atmosfære og havstrømme har stor betydning, når man vil danne sig et overblik over dens fremtidige massebalance og dermed bidrag til havniveaustigning samt havstrømsmønstret i resten af Nordatlanten.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Det er så absolut ’up front’ med den forskning der foregår i både nutidens og fortidens klimavariationer omkring Grønland.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Inspirerende undervisning. Under kandidatuddannelsen til geolog tog jeg et overbygningskursus i kvartærgeologi (læren om istidens aflejringer). Her blev jeg på en studietur til Billingen i Sverige vildt fascineret af ”historien” om den bratte Yngre Dryas afkøling for 12900 år siden samt læren om de store havstrømmes betydning for velfærd i vores del af verden - og så ikke mindst alle de finurlige teknikker man har brugt for at rekonstruere sådanne begivenheder ud fra en klat mudder.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Jeg er en del af en tværfaglig gruppe på Geocenter Danmark som har planlagt et meget spændende klimaprojekt (SEDIMICE) med start i 2009: Vi skal undersøge sammenhængen mellem sedimentaflejringer og hydrografiske forhold i Sermilik Fjord ud for Helheim Gletscheren i Østgrønland. Dette med henblik på at vurdere om ændringer i havcirkulation eller stigende lufttemperaturer er afgørende for den langsigtede stabilitet af Indlandsisen. Helheim Gletscheren er, ligesom Jakobshavn Isbræen, karakteriseret ved et dræne et meget stort opland til Indlandsisen, men i modsætning til Jakobshavn Isbræ området (Diskobugten) foreligger der endnu ingen borekerner fra fjorden op til Helheim gletscheren. Feltarbejdet og det efterfølgende analysearbejde med sedimentkernerne er omkostningsfuldt, så begge steder vil pengene kunne gøre nytte.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift og mor til to drenge på henholdsvis knap 3 og 1 år. Så den tid jeg ikke arbejder, bliver stort set brugt på at lege med biler og skifte bleer. Til gengæld regner jeg med at have to ivrige feltassistenter indenfor få år, og ser frem til mange spændende rejser.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Espergærde, student fra Espergærde Gymnasium og bopæl i Helsingør Kommune.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Camilla Snowman Andresen (CSA) er 35 år og fik sin ph.d. grad i 2004 ved Geologisk Institut, København Universitet. I 2004-2005 var hun postdoc ved GeoBiosphere Science Centre, Lunds Universitet, Sverige, og har siden været på barsel med to børn. Camilla har en omfattende publikationsliste og fik i foråret 2008 bevilget midler under den særlige pulje for Unge Kvindelige Forskere inden for natur- og teknisk videnskab.

Projektet har til formål at undersøge og skelne mellem de naturlige forandringer og forandringer i relation til menneskets påvirkning og dermed bidrage til de videnskabelige argumenter i klimadebatten. Konkret beskæftiger projektet sig med klimavariationer i det kystnære Vestgrønland gennem de seneste 5000 år med særlig fokus på varmere perioder såsom den varme Romertid for ca. 2000 år siden og den varme Middelalder for ca. 1000 år siden. Grønland er valgt som undersøgelsesområde på grund af sit samspil med klimaet i resten af Nordatlanten, Nordvesteuropa og globalt. Gennem datering og analyse af sø- og fjordsedimenter (for mineralske og biologiske partikler) sigter projektet mod at rekonstruere fortidens miljø i det kystnære Grønland. Sammenholdes disse data kan det give vigtige informationer om sammenhængen mellem temperatur, nedbør og vindforhold i et område. Ved ydermere at sammenligne data fra Øst- og Vestgrønland kan koblingen i atmosfæriske forhold over store afstande belyses – blandt andet hvorvidt der forekommer såkaldte vippesystemer, hvor opvarmning i én region er samtidig med afkøling i en anden. Tidligere studier indikerer, at klimaet under Middelalderen rent faktisk var karakteriseret af et vippesystem mellem et relativt koldt Vestgrønland og generelt varmere Nordvesteuropa.

Rådet har på den baggrund valgt at indstille Camilla Snowman Andresen som modtager af Det Frie Forskningsråds pris som Ung Eliteforsker 2008.

Yderligere oplysninger om projektet

Camilla Snowman Andresen. Telefon: 2624 4497; e-mail:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Natur og Univers, professor Jes Madsen. Telefon: 8942 3670, e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Senholocæne klimavariationer omkring Grønland rekonstrueret ud fra sø-, fjord- og kystnære sedimenter med fokus på varme perioder.

Bevilling fra Forskningsrådet for Natur og Univers

3.500.000 kr.

Ansættelsessted

Geocenter Danmark (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Institut for Geologi og Geografi)

Forskningsprojektet udføres på

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)